COVID-19


Dansk Fodklinik følger sundhedsstyrelsens anbefalinger for Covid-19

  • Hvad er symptomerne på COVID-19, og hvordan udvikler sygdommen sig?

    Man udvikler symptomer mellem 2 og 14 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.

    De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Nogle kan også opleve at få hovedpine, kvalme, diarré og muligvis andre symptomer.

    Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus. De fleste med mild sygdom får ikke brug for lægehjælp og bliver raske i løbet af 4-6 dage. Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, fx om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19.

    Nogle personer udvikler mere svær sygdom efter 4 til 7 dage med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød, og nogle udvikler lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.

    Det er meget forskelligt, hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom.